303
skieftiget, at jeg ikke kunde leve uden Arbeide;
den Jndsigt, som jeg ved Studeringer og Reiser
havde forhvervet mig i Lovkyndigheden, Stats¬
huusholdningen og Historien, opvakte megen Lyst
til at practisexe, hvad jeg havde tænkt. Men
hvor stor end min Jver var i Begyndelsen, vare¬
de det ikke længe, førend jeg blev træt deraf.
Hele Borgerskabet blev snart ophidset mod mig,
og deres Misfornøielse reiste sig mestendeels af saa¬
danne Foretagender, som sigtede alene til deres
eget Beste, og som andre af mine Medarbeidere,
hvis Fordele leed derved, forklarede ilde. Dette
skulde dog endnu ikke have afskrækket mig. Min
heftige Lyst til Virksomhed blev understyttet ved
en naturlig Ærekierhed, som giorde mig stærk
nok til at overvinde Pøbelens Domme, i Haab, at
fortiene engang saa megen mere Høiagtelse af for¬
nuftige Folk. Saa længe det kuns kom an paa
at opofre mine private Fordele, og det kostede kuns
Arbeide, kunde intet afskrække mig; thi hverken
Gierrighed eller Magelighed vare mine Hoved¬
Passioner. En Sag lykkelig tilendebragt beløn¬
nede mig rigelig for al Møie og Tab; men da jeg
efter nogen Tids møisommelige Arbeide, hvorved
jeg endnu ikke havde udrettet meget, vilde see efter
Belønningen, og lede efter disse fornuftige Folk,
hvis bifald jeg agtede høiere end baade Penge og
Pøbelens Yndest, da, M. H., forsvandt de ganske.
