304
Jeg fornam, at alle de, som man her i Byen
holdt for fornuftige Folk, hemmelig loe mig ud.
Den Nar, sagde een, han giør sig Livet selv suurt,
og hvem giver ham noget derfor, han fordærver
det for alle sine Efterkommere, sagde en anden. J
Begyndelsen, sagde den tredie, holdt jeg ham for
en klog Skalk, som ikke gjorde noget for intet; men
nu, da jeg merker, at han ikke engang har nogen
Profit deraf selv, anseer jeg ham kuns for en
ærlig Tosse. Denne almindelige Foragt kunde
jeg ikke modstaae; Jeg fandt mig ikke stærk nok
til at være Martyr for det Almindelige. Jeg
lod mig nøie med at giøre det, som Lovene endelig
krævede, og saa længe, sagde han tilsidst, den
almindelige Tænkemaade i vores Bye ikke bliver
bedre, saa længe Mængden af Embedsmænd selv
foragter baade Kundskab og Nidkierhed, er det
umueligt, at een eller saa Personer kunne udrette
noget!
Denne Samtale bragte mig ganske til at tie.
J hvor mange Byer, tænkte jeg, finder man
vel saadan en Borgemester, en Mand, som har
Videnskaber, som elsker Beskieftigelse, som har
Grundregler, som kan opofre noget for at følge
dem, og som søger kuns de Fornuftiges bifald?
og dog bliver der endnu intet af, førend mange
andre Embedsmænd have lige saa megen Viden¬
skab, lige saa megen Jver, og lige saa ædel en
Følelse af Ære, som han.
