305
Dersom der ikke vare andre Hindringer i
Veien for alle Forbedringer, var den alene nok
til at giøre endog de gode Drifter unyttige: at
intet synes at være saa latterligt iblant os, som
en uegennyttig Nidkierhed. Den Tanke, at
Magelighed alene er det høieste Gode, og intet
værd at umage sig for, uden Penge og Titler,
er saa indgroet i Mængden, at en Betient, som
ellers havde saa lidet at bestille, at han maatte
frygte for at døe af Skiørbug, skulde før æde og
sove sig ihiel i sin Lehnestoel, end uden nye Be¬
taling giøre et Skridt, som ikke udtrykkelig var
ham befalet i hans Jnstrux. Om han end under¬
tiden vilde selv, tør han dog ikke; Han blev for¬
agtet af sine Medbrødre, og bandet af Efterkom¬
merne; da disse derimod skulde dobbelt ære ham,
dersom han var snild nok til at giøre sig sin Tiene¬
ste endnu mageligere, end den er.
Det er langt fra, at jeg troer, at denne
Tænkemaade er Mennesket saa naturlig, at man
maae regne den iblant de almindelige Feil, som
ikke kunne udryddes. En almindelig Virksomhed,
og en vis Grad af Nidkierhed, er meget muelig,
uden at fordre just en høi Dyd af Menneskene.
Den blotte Vane alene, en forfængelig Ære,
og Nysgierrighed selv, kunne bevæge Folk dertil.
De, som ere opdragne i ærekiere og virksomme
Grundregler, holde et mageligt og ørkesløst Liv
