309
ere ham saa lidet anstændige. Hvem vilde vel
f. Ex. forlange, at en Embedsmand af nogen
Caracter skulde omgaaes med Borgerne i hans
Bye, komme, selv undertiden i Hospitalerne,
see til, at de Arme og Syge nød tilbørlig For¬
flegning, og at andre bleve holdte til Arbeide?
Cyrus kiendte alle sine Soldater saa vel, at han
vidste at nævne enhver ved Navn; Alexander be¬
søgte selv dem, som vare blevne qvæstede i Kri¬
gen. Den store Marcus Aurelius, som regie¬
rede paa en Tid, da Pragten var drevet til det
høieste i Rom, takker Guderne, at de have lært
ham, at en Keiser kan leve saaledes, at han hver¬
ken behøver Gyldenstykke eller Fakler, eller andre
Beviis paa Overmod, at han kan klæde sig som
andre, uden at beskadige sin Anseelse; han be¬
søgte selv, uden stor Svite, sine Venner og
Betientere. Men at forlange af den mindste
titulerte Embedsmand, som har selv Formue til
at holde Heste og Vogn, at han skulde gaae til
Fods undertiden, for at kunde des bedre give
Agt paa dem, som ere fortroede til hans Opsigt;
eller lade sig see offentlig uden sin Statsvogn,
med en Tiener bag efter, det var jo det samme,
som at afsætte ham?
Og hvem vilde da forlange, at han skulde
giøre mere end Lovene udkrævede, at han skulde
vise en overordentlig Fud i sit Embede, at han
ft. 5.
