372
tillige havde været mig umueligt at begribe, hvor¬
ledes en Siel, som ikke havde sovet Tiden bort,
kunde, efter saa mange hundrede Aars Forløb,
tænke endnu paa det samme, uden at være kom¬
men videre. Maaskee havde jeg Uret deri; De
Lærde have jo anvendt lige saa mange hundrede
Aar paa at fortolke ham, og de fleste forstaae ham
dog endnu ikke. Men jeg vil fortælle, hvad jeg
hørte eller indbildie mig at høre, og Læserne
maae dømme, hvor vidt det kan være sandt
eller ei.
ledes staaer det nu til i Ver¬
Horatz.
den med de frie Konster?
Den Fremmede. Dette Ord bruges i ad¬
skillige Meninger; nogle forstaae derved Kund¬
skab om Ordenes Betydning, Oprindelse, Bøiel¬
ser og Sammenbindelse i de Sprog, som ingen
mere taler; andre holde det for en Færdighed i
at forklare Overskrifter, eller opløse vanskelige
Spørgsmaale i de Gamles Historie eller Fabel¬
lære; andre derimod mene, at denne Konst be¬
staaer alene i at dømme om Rigtigheden af en
Tanke, og Skiønheden af dens Udtryk, fornem¬
melig i de Sprog, som nu omstunder tales, hvil¬
ket man ellers kalder de skiønne Videnskaber.
Horatz. Dersom J har læst noget af mi¬
ne Skrifter, og veed, hvad jeg var for en Lands¬
mand, kan J let slutte, hvad jeg forstaaer der¬
