314
triot, at tale saaledes om en gammel Landsmand,
som J taler om Plautus.
Horaz. Hvad! agter man da Plautus
endnu?
Den Fremmede. Nei, langt fra ikke
mod Forfatterne af Augusts Alder; men jeg troer,
at det er kuns, fordi J har lastet ham; thi man
roser endnu den samme Smag i andre Verker.
Horatz. Hvad for Verker har man da?
Den Fremmede. Vore Lærde have skre¬
vet mangfoldige Latinske Verker siden Eders Tid.
Horatz. Latinske? Taler man endnu La¬
tin i Verden? Saa længe har vel intet Sprog
endnu været talt. Det begyndte allerede at bli¬
ve meget skiønt i min Tid, og hvad maae det da
ikke have vundet siden? Visselig, efter 1700
Aars Dyrkelse maae man have bragt det meget
vidt, og jeg seer forud, at vi arme Skribentere
af Augusts Alder, som først brød Jisen, maae
være ret Fuskere, mod de Lærde, som nu om¬
stunder skrive Latin?
Den Fremmede. Langt fra; De ere kuns
Lærlinge mod Eder; J ere deres Mønstre, Spro¬
get tog af efter Eders Tid, og døde tilsidst gan¬
ske ud. Intet Folk i Verden taler det mere som
et levende Sprog.
Horatz. Og de skrive dog deri? Det er
dristigt. Jeg vovede mig ikke til at skrive Græsk;
