310
ved at legge Helte pøbelagtige Talemaader
i Munden. Men det, som jeg er endnu mere
begierlig efter at vide, det er, hvorledes Eders
Chor er beskaffen?
Den Fremmede. Vore Harleqvins og
Luftspringere ere ungefær det samme, som Eders
Fauner og Satyrer; men Chore bruge vi ikke
mere.
Horatz. J have ingen Chor i Eders
Skuespil? Disse havde dog, synes mig, naar de
bleve brugte efter deres rette Hensigt, megen Nyt¬
te; De lærte Tilskuerne at dømme rigtig, og at
giøre den rette Anvendelse af et Skuespil. Cho¬
rets Stemme var paa Skuepladsen som Dydens
Ven og Raadgiver; den glemte ikke at dadle
en lastværdig Handling, og give offentlig sit
bifald tl ædle Gierninger. Den lærte Til¬
skuerne at foragte Laster, at prise Maadelig¬
hed, Retfærdighed, Oprigtighed o. s. v.
Ere Eders Skuespil maaskee alle saa ærbare og
anstændige, og Tilskuerne Folk af saa megen
Skiønsomhed, at man behøver ikke at give dem
saadanne Ledere? Hvis ikke, synes mig, at siden
J dog have foresat Eder at efterligne os, var et
Chor paa Skuepladsen, et Mellemstykke, som
bestod i Sange til Heltenes og Dydens Ære, nok
saa anstændigt, som Eders Danse, nok saa vig¬
tig en Regel, som at dele et Skuespil i fem Ac¬
