384
fattere, saasnart de komme af Skolen, eller vi
tage det af den gamle Historie, af Eders Skrifter.
Horatz. Af Eders Tænkekonst venter jeg
ikke store Opfindelser. Den Maade, paa hvil¬
ken J behandle de Gamles Historie og deres Skrif¬
ter, synes mig ogsaa ikke at være den beste.
Vore Handlinger og Sæder kunne ikke heller
interessere Eder saa meget, som det, der skeer i
Eders egen Alder. J have opfundet mange
Ting, siger J, som vi ikke kiendte; J have ud¬
bredet Handelen, opdaget Verden, indtaget ube¬
kiendte Lande, anlagt nye Stater, og gjort mange
store Handlinger. Disse Ting beskrive J vel i
Eders skiønne Verker? Vore Digtere bleve
og omsider dristige nok til at forlade Græker¬
nes Fodspor; De vovede at beskrive Inden¬
landske Handlinger, og at vælge Helter
iblant deres egne Landsmænd. Giøre J
ikke det samme?
Den Fremmede. Det skikker sig ikke at
bruge i en Heltesang eller et Sørgespil andre Nav¬
ne, end Græske og Romerske.
Horatz, som nu ikke meere kunde skiule den
Utaalmodighed, hvilken jeg længe havde merket
ham af, spurgte med en satirisk Bitterhed: Hvad
er da alt det, som J kalder Lærdom og Philo¬
sophie? J Ting, merker jeg nok, bestaaer det
ikke;: Have J maaskee i de skiønne Viden¬
