388
af en Bonde, som lever her paa vores Øe,
om hvilken man ei kan tvivle, at han jo er til,
og som enhver nysgierrig Læser selv let kan finde
Leilighed til at kiende?
Denne Forestilling satte Mod i mig. Jeg
besluttede i dette Blad at fortælle noget, som er
nok saa rart, som om man havde fundet et Been
af en usædvanlig Størrelse; og, for at blive i Lig¬
nelsen, dersom det kunde fornøie Folk saa meget,
at faae at vide, om der have været Kiæmper til,
da kan jeg forsikre, at min Bonde, i Betragt¬
ning af hans Tænkemaade, er af saa usædvanlig
en Størrelse, at man kan ansee ham at være en
virkelig Goliath iblant sine Landsmænd.
Jeg kan ikke anføre et bedre Beviis af hans
overordentlige Styrke, end dette: At han uden
stor Besværlighed bærer Byrder, som for andre
synes ganske utaalelige. Endnu har ingen hørt
ham klage enten over Skatter eller Qvægsyge.
Da man giorde Mandtal over hans Familie, og
nogle beklagede ham, fordi han havde mange
Børn, ønskede han kuns, at han havde dobbelt
saa mange. Jeg var en slet Mand, sagde han,
dersom jeg ikke opdrog mine Børn saaledes, at
et Barn paa 12 Aar var mig nyttigere end en
Rixdaler om Aaret. Jeg vil selv betale Skatten,
for gode Tienestefolk, men ikke for mine Børn;
Dem vil jeg kuns give Arbeide, hvorved de kunne
