589
fortiene det selv; og forsømme de det, afkorter
jeg saa meget i deres aarlige Klæde og Under¬
holdning. Saaledes vil jeg lære dem Arbeid¬
somhed.
Hans Betragtninger over Qvægsygen ere
baade fornuftige og opbyggelige. Denne Lande¬
plage, siger han, er en af de mildeste Straffer,
som Forsynet kunde paalegge os. Tabet kan ikke
alene snart oprettes igien; hvilket vi have seet af
Erfarenhed; men det kunde endog have gode
Følger. Man har tilforn holdt alt for meget
Qvæg, og seet mere paa Mængden end paa
den virkelige Nytte. Vi have forsømt Faare¬
Avlen, spiist for meget Kiød, Ost og Smør,
og aldeles ikke bekymret os om de Nærings¬
midler, som Jorden kan frembringe i Urter,
Rødder og Frugter. Dersom Qvægsygen kunde
lære os, at beregne, hvor meget et lidet Tal af
vel foeret Qvæg er bedre end mange, som slet
underholdes; at bekymre os mere om Faare-Avlen;
at spise mindre Fedevare, og anlegge gode Frugt¬
og Urte=Haver: da var det en stor Lykke for Lan¬
det. Om de Bønder, som intet eiede selv, og
som Herskabet maae give Besætning paa nye, er
der vel intet Haab; Men havde de selv noget til
beste, dersom det var deres Eiendom, da skulde
de snart lære ved en fornuftig Oeconomie at op¬
rette det igien, at samle noget i de gode Aaringer,
