390
for at bøde paa de slette, og, naar et Foretagende
slog dem feil, at opfinde noget andet.
Hans fornuftige Omhyggelighed er i disse
ulykkelige Tilfælde gaaet saa vidt, at han, for¬
uden de almindelige og bekiendte Forsigtigheds¬
Midler, er af sig selv faldet paa, at giøre et
Forsøg med Jnoculationen. Han sluttede saa¬
ledes: J en Sygdom, som er saa almindelig,
og hvoraf de fleste døe, og som ikke angriber igien
det Qvæg, som engang har udstaaet den, voves
der ikke meget ved at give det for Tiden en Syg¬
dom, som det dog rimeligviis faaer engang;
Derimod var meget vundet, om man var lykke¬
lig i sit Forsøg; og siden det dog skal have Syg¬
dommen engang, er det rimeligt, at den er min¬
dre farlig, naar den kommer paa en Tid, da
Qvæget er udrenset, og for Resten ikke fattes
noget. Han lod derfor en frisk Koe, efter fore¬
gaaende Rensning, bringe hen i en anden Mands
Stald, hvor Sygdommen var. Den døde, og
min Bonde gjorde altsaa derved ingen Opdagelse;
men imidlertid fortiener han Roes for hans for¬
nuftige Overlæg, og for hans Forsøg. Han
troer endnu selv, at det ikke er ganske ugrundet,
og at Aarsagen, hvorfor det denne Gang ikke
lykkedes bedre, var, at man havde givet det syge
Qvæg for meget Foer.
