392
Sagen, ikke er meget betydeligt og nyttigt, kal¬
der han Snak eller Fyldekalk; og hans Critik
over de fleste Skrifter er derfor denne: Der er
noget Godt i den Bog, men og megen Fyldekalk.
Endskiønt han var for beskeden til at sige mig det
lige i Øinene, kunde jeg dog nok merke af hans
Tale, at han dømte ligesaa om Tilskueren, og
det just om nogle af de Stykker, som baade Læ¬
serne og jeg selv have holdt for de grundigste eller
zurligste. Jkke desmindre fandt jeg mig saa
æret, ved at finde den paa hans Hylde, at
jeg besluttede, aldrig herefter at misunde nogen
af mine Medborgere en mild Hilsen af en stor
Herre.
Min Bonde tænker og læser; han er Theo¬
log, Moralist, Naturkyndig, noget af alting,
endog Philosoph, og det ikke alene efter Ordets
gamle Betydning, da man derved forstod en for¬
nuftig, retsindig, beskeden og dydig Mand;
men efter de allernyeste Begreber derom, og saa¬
vidt man ved Philosophien alene forstaaer en Vi¬
denskab af de almindeligste Grunde til vore For¬
nuftslutninger. Af disse har han ved egen Efter¬
tanke opdaget nogle, som komme ham meget til
Nytte, og som han veed meget vel at bruge. Jeg
vil nævne nogle deraf; hvem veed, det kunde
maaskee have den Nytte, at en oeconomisk For¬
fatter (thi for de egentlige Phulosopher var det for
