408
Oversættelser, alene for at vinde noget, og nogle
have vundet mere derved, end om de havde skre¬
vet den beste Heltedigt. Men, om der og have
været nogle Forfattere, som ere blevne rige ved
deres Arbeider, bliver det dog vist, at mange
med deres største Vindskibelighed ikke have udret¬
tet andet, end at ødelegge baade sig selv og deres
Forlægger. Man har i de fleste Sprog ikke en¬
gang et Ord til at betegne en Forfatter, som ret
forstaaer Haandverket, og som seer alene paa det
Solide. J saadanne Lande har man enten alde¬
les intet Begreb havt om Konsten, eller og man
har troet, at det var enhver Forfatters Hoved¬
pligt, at søge Gevinst, hvilket og er min Mening.
Engelænderne, troer jeg, ere de eneste, som have
et Ord i deres Sprog, til at udtrykke den Metier:
De kalde den Author eratt, og et Verk af det
Slags, a caten- pennyvorle. Deres politiske
Skribentere have først givet dem Begreb derom;
og man maae lade dem den Ære, at de forstaae
Haandverket til Gavns. Det er fornemmelig
af deres Exempler, at jeg har uddraget mine
Grundregler. Vore Leiligheds=Poeter ere ikke
at regne imod dem.
For at bevise mine Opdagelser ganske syste¬
matisk, antager jeg som en uryggelig Grund¬
regel: At man, for at trække Penge fra Folk,
