412
denne Slutning. Hvorfor skulde en Forfatter
indbilde sig at være bedre end alle andre skikkelige
Folk, end saa mange brave Embedsmænd, som
troe, at de ikke bør giøre Publicum nogen Tieneste
omsonst, og som aldrig skamme sig ved at tage
en stor Løn, endskiønt de have kuns lidt eller in¬
tet at bestille? En Philosoph vilde maaskee paa¬
staae, at en Daglønner var en værdigere Lem af
Selskabet, end en Mand, som fortærer en Pen¬
sion, uden at giøre noget derfor, og han skulde
maaskee holde saadanne Ansøgninger for skamme¬
ligere end at tigge; nen den Undseelse have
mange skikkelige og fornemme Folk for lang Tid
siden aflagt; De troe, at det ikke er Skam at
betle, men Stolthed, at ikke giøre det; og
hvorfor skulde da en Forfatters Skiebne være
saa meget mere ulykkelig end alle hans Lands¬
mænds, at man ikke alene holdt sig berettiget til at
kræve megen Videnskab og Arbeidsomhed af ham,
men og forlangte, at han skulde giøre det om¬
sonst? Det sletteste Jndfald og den dummeste
Skiemt kunde ikke gjøre en Mand saa latterlig,
som han skulde blive i alle skikkelige Selskaber,
dersom han lod sig merke med saadan en Tænke¬
maade. Det er altsaa ingenlunde af Storag¬
tighed, eller af Frygt for nogen Bebreidelse af
mine Landsmænd, at jeg nedlegger mit Skriver¬
Embede; det skeer kuns, fordi jeg finder mig
