413
aldeles uskikket til at beklæde det paa lige saa vær¬
dig en Maade, som andre brave Folk af min
Stand, hvilke forstaae Haandverket saa vel, at
de, ved at tegne deres Navne undertiden paa de
Brevskaber og Regninger, som deres Fuldmæg¬
tiger have opsat, vinde langt mere end en For¬
fatter af det største Verk.
Da jeg har den Lykke at leve iblant Folk,
hos hvilke det er saa ærlig en Sag at forhverve;
hvorfor skulde jeg da skamme mig ved at tilstaae,
at jeg har vundet noget ved mit Arbeide, end¬
skiønt det er kuns meget lidet mod det, som en
anden, der forstod Haandverket bedre end jeg,
kunde have udbragt deraf. Dersom jeg, efter
Kokkens og Skoemagerens Exempel, havde rettet
mig alene efter de fleste Læseres Tænkemaade,
skulde Debiten maaskee have været stor nok, for
at betale baade mig og min Forlægger; Nu der¬
imod skulde vist en af os være bleven ødelagt,
dersom vi ikke vare blevne understøttede ved en
høiere Gavmildhed. De Landsmænd, som finde,
at min Smag er ikke efter deres Kaagebog, eller
hvis Fødder mine Skoe undertiden have trykt,
troe maaskee, at saadan en Gavmildhed var spildt,
dersom den længer blev anvendt paa en Fusker,
som ikke bedre forstaaer Haandverket; og for
ikke at forarge dem, vil jeg derfor nedlegge det.
Men hvilken Stand skal jeg vælge igien? Noget
