415
Pvorom J taler; men dersom de ere saa ædle,
som J siger, da er det mere Stolthed end For¬
tieneste at beskytte dem. Hvad nogle af dem
angaaer, da, efter det Begreb, som J giver
mig derom, troer jeg, at de giøre de Folk me¬
gen Ære, som befordre dem. Men dersom
ogsaa regner til denne Classe saadanne Folk,
som dem, hvilke jeg undertiden har hørt dispu¬
tere hos Eder; da fortiene de ikke, at man
søger dem. De ere misundelige, og plage
sig selv for at skade andre. Hvad de Opda¬
gelser angaaer, som Jroser saa meget; da troer
jeg, at de i det mindste ere unyttige. Man
bliver ikke bedre ved dem, end man var, om
man aldrig kiendte dem, og de giøre Folk kuns
mere uroelige. Hør, min Herre! Livet er
kort, og der er intet Godt deri, undtagen Glæ¬
den. Det er ikke Eders Videnskaber, som
forskaffe den; Jeg har seet mange Exempler
deraf; Det er Dyd og Enfoldighed. Man
maae ære sin Konge og sine Forældre, være
sine Venner troe, elske sin Kone og sine Børn,
være en god Naboe, en oprigtig Ven, ikke
bekymre sig om andres Sager; og da skal man
blive saa lykkelig i Verden, som det er mueligt,
at et Menneske kan blive."
Denne Tale, siger den Franske Forfatter,
havde den Virkning, at den Lærde begreb, at
