421
Nogle skiønne Geister og nogle Lærde have
gort baade Vittighed og Videnskab latterlige,
ligesom de vandrende Riddere have gjort baade
Kierlighed og Tapperhed latterlige. Alle Stæn¬
der have deres Don-Quichotter og deres Sanchoer,
deres Narre og deres Tosser. (Det er kommen
saa vidt, at man neppe kan bruge meere de Ord
Lærdom og Smag, fordi hver anden Philosoph
og Lingvist er en Don=Quichot, og hver anden
Poet en Sancho.)
111. Der ere mange Ting, som de Van¬
kundige indbilde sig at vide, og som de Kloge
tvivle, at de nogen Tid kunne vide.
Den Videnskab, som opblæser meest, er
den, som har mere Vidtløftighed end Grund.
At troe, at man veed det, som man ikke
veed, er ikke alene Vankundighed, men og Vild¬
farelse; og det er den Vankundighed, som op¬
blæser, som Herr Huet siger, sigtende paa de
Ord af St. Povl: Kundskaben opblæser.
(Skulde vore Systematiker og Dogmatister ville
antage denne Forklaring? De, som endelig ville
sige noget om alting, og demonstrere alting.)
Den sande Videnskab opblæser ikke; thi den er
kuns en beviist Vankundighed. Jkke desmindre
hovmoder man sig dog ofte af den Vankundighed,
som man tilstaaer. (Thi hvem er stoltere end
vore Fritænkere: Jngen glæder sig saa meget
