422
ved at have fundet en vigtig Sandhed, som disse,
ved at have fundet, at der er intet sandt.) Tviv¬
lerens Beskedenhed er ofte, om jeg saa kan tale,
kuns en Beskedenhed i Forstanden, og ikke en
Beskedenhed i Hiertet.
J en meget oplyst Alder ere der mange, som
vide næsten alting paa en forvirret Maade og i
Almindelighed. De sande Lærde ere de, som
vide meget i Særdeleshed, og vide det nøie.
Vores philosophiske Kundskab er gemeenlig me¬
get almindelig, og den maae derfor ikke giøre
mange Lærde.) Den store og rette Lærdom be¬
staaer i en nøie Kundskab om Tingenes besynder¬
lige Egenskaber. (Til Statskonsten og Lovkyn¬
digheden er det derfor ikke nok at vide den almin¬
delige philosophiske Sædelære, og et Lands bor¬
gerlige Love; Man maae være bevandret i det
hele menneskelige Kiøns og Staternes Historie.)
At vide noget af Alting, er nu omstunder
meget almindeligt. At vide meget om Smaa¬
Ting, eller at vide kuns en eneste Ting, er meget
rart, og skal rimeligviis i Tiden blive endnu rarere.
Man troer nu omstunder, at man maae vide
meget; men man veed ikke altid ret hvad det er,
som man skal vide, og naar man virkelig veed
meget, veed man ofte mindst af det, som man
meest burde vide.) Man søger en almindelig
men tillige løs Kundskab, og man maae tilstaae,
