423
at, dersom den i enhver Videnskab især er ikke
saa nyttig som en udførlig Kundskab, er den dog
behageligere baade for andre og for os selv. (Den
er og ofte nyttigere; En almindelig Kundskab i
Historien giør Folk visere, end om de kiendte
alle Husene i det gamle Rom; Det er kuns de
mindre nyttige Videnskaber, som have tabt. J
Natur= og Sædelæren, Matpematiken, Lovkyn¬
digheden og Statskonsten er Kundskaben meget
større og udførligere, end den var paa den Tid i
Verden, da man vidste meget om Smaa-Ting,
for Exempel, hvor ofte og i hvor mange Forbin¬
delser ethvert Ord forekom hos de gamle Skri¬
bentere.)
Den Vankundige veed, at han veed Intet.
Den Lærde veed, at han veed kuns lidt, og til¬
lige, hvorfor han kuns veed saa lidt. Den
Halvlærde troer, at han veed meget.
Dersom Forfængelighed ikke blandede sig
deri, var det mere Fornøielse at lære noget end
at vide det.
1V. Der ere visse Ting, om hvilke de Vilde
tænke bedre, end de polerede Folk, og det er et
Beviis derpaa, at de meest Oplyste iblant de
polerede Folk tænke om de samme Ting, ligesom
de Vilde. (Baade Videnskaberne og Levemaa¬
den nærme sig meer og meer til den viise Enfol¬
dighed. Vi have i begge Dele forkastet meget
