426
og Sprogkonsten, var bleven anvendt paa Natur¬
og Sædelæren, de mathematiske Videnskaber,
Lovkyndigheden og Statskonsten, hvor meget
skulde vi da vide af det, som vi kunde vide,
og som vi nu ikke vide, fordi Menneskene i dets
Sted have søgt andet, som de ikke kunne videl)
Mange muelige Ting ere endnu ikke blevne
opfundne, fordi man har spildt Tiden paa at søge
efter de umuelige.
Det er ikke desmindre sandt, hvad man ofte
har anmerket, at man ved at søge det, som man
ikke kunde finde, har ofte fundet det, som man
ikke søgte. Det er derfor maaskee godt, at Men¬
neskene ikke altid saa nøie vide Grændserne af de¬
res Formuer i det, som angaaer Opdagelser.
(Det er til Ære for Forsynet, som veed at drage,
noget Godt af vore Daarligheder selv; men det
undskylder ikke disse Daarligheder; En Guldma¬
ger har engang ved en Hændelse fundet noget, som
var nyttigt; men derfor blive de fleste Guldmage¬
re dog Narre.)
Alt, hvad man kan troe med noget Skin af
Grund, har været troet engang, eller skal blive
det. Alle Meninger have deres Tilhængere.
Philosopherne foragte Sandsynligheder.
Nogle uægte Dyrene Fornemmelser, andre til¬
skrive Planterne dem. Hine støde Hoben; De
nægte det, som enhver troer, at han erfarer.
