428
En Geometer spurgte engang, da man hav¬
de forelæst ham en smuk Tragedie: Hvad kan
man bevise deraf? En Poet skulde ved en lærd
Afhandling i Geometrien have spurgt: Hvor¬
til er det nyttigt? Poeten havde maaskee havt
Uret. J det mindste havde han Uret saavidt, at
han talede om Ting, som han ikke forstod. Hvad
Geometren angaaer, da, saafremt det er tilladt
at tale alvorlig om Skiemt, var det maaskee
uvist, om han havde Uret; overalt saa talede
han ogsaa om Ting, som han ikke forstod. Men
uden at agte engang paa den Fornøielse, som en
smuk Tragedie forskaffer, beviser og lærer den
virkelig noget. J det den maler Mennesket, læ¬
rer den os at kiende det, og det er at lære os no¬
get, som er vigtigt.
Det er ikke Geometrerne alene, som angri¬
be de skiønne Videnskaber. En heftig Modstan¬
der af den Smag, som man her i Landet kalder
den nye, og som selv hverken var Geometer eller
Taler, hverken Philosoph eller Poet, sagde en¬
gang i et Selskab: Men om vi nu og havde nok
saa mange Talere og Poeter, blev da Landet der¬
ved rigere, kunde det forbedre Agerdyrkningen,
Manufacturerne, Handelen, Financerne? Siig
mig først, svarede en anden, hvad alle disse Ting
vandt, dersom vi kunde datere alting i den gamle
