429
Historie, eller opfylde al den Mangel, som der
er i de Græske og Latinske Ordbøger?
V1. De fleste Philosophiske Undersøgninger
sigte til at giøre Opdagelser i Muelighedernes Ri¬
ge. Det er ligesom Philosophernes Fædreneland.
De Lærde paastaae, at man besidder uende¬
lig mange rare Hemmeligheder: Men Philoso¬
pherne troe om de fleste af disse Hemmeligheder,
at man aldrig har vidst dem. Maaskee det kom¬
mer deraf, at de Lærde agte alt for meget de Gam¬
le, og at Philosopherne kiende dem ikke nok.
En Forening imellem begge begynder nu at blive
mere almindelig, og om der ikke just ere mange fle¬
re lærde Philosopher, ere der dog flere philoso¬
phiske Lærde.
Den største Deel af de philosophiske Opda¬
gelser have gjort deres Opfindere mere Ære, end
den har gjort Menneskene Nytte. Men dersom
det er af Opdagelsernes Nytte, at man maae
dømme om deres Værdie, saa er det og af deres
Vanskelighed, at man maae dømme om Opfinder¬
nes Fortienester.
Det lader, som man nu omstunder agtede
mere det Nyttige, end man havde gjort før; og
det er af de Aarsager, hvorfor man kan sige, at
Geometrerne og de Naturkyndige i vore Tider ere
mere Philosopher end deres Formænd, fordi de
ere mere viise. (Religionens Lærere, de nye
