432
Ting. At ikke smage et Æble, naar Gud hav¬
de forbudet det, naar jeg vidste, det var mig ska¬
deligt, det var jo dog ikke saa stor en Konst? Det
troer jeg vel, at jeg kunde giøre. Py. Jeg
tilstaaer gierne, at De kunde giøre det; men jeg
troer derfor ikke, at De giorde det. De
kunne f. Ex. meget gierne holde baade Deres Øine
og Deres Fingre fra saadanne Ting, som hindre
dem fra at agte paa andre, som ere dem langt
nyttigere; men De giøre det derfor ikke altid.
Hvoraf mon dette kommer? Er det maaskee, for¬
di De er saa enfoldig, at De ikke vide, at de
Sandheder, som handle om Gud og Pligterne,
om Midlerne til at befordre Deres timelige og
evige Lyksalighed, ere vigtigere, end de smaa
Ting, som De tænker paa? Th. Nei, det veed
jeg vel. Py. Hvorfor giøre De det da under¬
tiden? Ty. Fordi det fornøier mig. Py. Og
denne Fornøielse maae De da ansee for en større
og vigtigere Lyksalighed, som man misunder Dem,
og som De søger at forskaffe sig selv ved at giøre
noget, som De dog ikke kunde holde for at være
ret. Ty. Det synes vel saa; men jeg kan dog
forsikre Dem, at jeg ikke tænker saa meget, naar
jeg giør saadant. Py. Det troer jeg nok, at
De ikke tænke meget; men hvad vilde De dømme
om et Menneske, som man forelagde adskillige
Ting at vælge, naar han greb i Blinde, og tog
