433
det Allersletteste deraf, kunde han undskylde sig
dermed, at han ikke tænkte derpaa? Th. Nei.
Py. Naar Sagen er vigtig, ere endog de Feil
store, som komme af Mangel paa tilstrækkelig
Eftertanke; fordi saadan en Mangel af Eftertan¬
ke kan forlede os til at opofre undertiden de aller¬
vigtigste Ting for Bagateller, og til at giøre saa¬
danne Handlinger, som vi ved den allerringeste
Eftertanke finde at være meget daarlige. Det er
jo en Sandhed, som De kunne forstaae af Deres
egen daglige Erfarenhed? Lad være, at Adam
har havt meget mere Forstand end De; men der
behøves jo ikke meere Forstand end den, som De
allerede har, for at begribe, at et større Gode
bør foredrages et mindre. De holder det selv for
en Urimelighed at tænke anderledes, og dog kun¬
ne de mindste Ting, Ting, som ere langt ringe¬
re end et Æble, saa let forstyrre Dem i Deres
Agtsomhed paa langt vigtigere Ting? Th. Men
om Gud selv udtrykkelig forbød mig noget, gjor¬
de jeg det vist ikke. Py. Hvad meener De, at
der kunde bevæge Gud til at forbyde Dem noget?
Var det maaskee, fordi han selv kunde have Ska¬
de deraf, fordi han misundte Dem saadan en
Ting? Ty. Jngenlunde. Gud kan ikke misun¬
de mig noget Godt, og derfor finder jeg det just
underligt, at Adam tænkte saa. Naar Gud
forbyder os noget, maae det være, fordi det er os
