434
skadeligt. Py. Og naar De ved Hielp af den
Fornuft, som Gud har givet Dem, begriber,
at det er Dem skadeligt, er det da ikke, nok for
at slutte deraf med lige saa stor Vished, at Gud
ikke vil det, som om han udtrykkelig havde for¬
budet det? Ty. Jo. Py. De klogeste iblant
Menneskene giøre ikke desmindre ofte saadanne
Ting, som deres Fornuft og Samvittighed sige
dem at være onde, og følgelig forbudne af Gud;
Men hvorfor mon de giøre det? Skulde det vel
være i den Tanke, at skade dem selv, for med
Forsæt at blive ulykkelige? Th. Jngenlunde,
saaledes tænker vel intet Menneske; de søge alle
en Slags Fornøielse i noget, som de holde for at
være Godt. Ph. Og denne Fornøielse maae de
da troe at Gud misunder dem, siden han har for¬
budet dem det, i hvis Nydelse de søge den For¬
nøielse? Ty. Det synes saa; men ingen Fornuf¬
tig kan dog tænke saaledes. Py. Og ikke des¬
mindre handle de, ligesom om de tænkte saa.
Det er at sige, de maae enten tænke saa, eller,
som De sagde før om Dem selv, tænke intet. De
maae enten forestille sig Gud som en haard og
streng Herre, der befaler for at befale, der ikke
under sine Kreature alt det Gode, som de uden
større Fuldkommenheders Tab kunde tage imod,
eller og de maae lade sig saaledes henrive af de
sandselige Forestillinger, at de ikke tænke engang;
