430
Straf den allermindste Grad af Fornuft var nok
til at overbevise dem. Ty. Hvilke ere da de
Begierligheder? Py. Det er Stolthed og
Gierrighed. Hvad bevæger Tyranner og Er¬
obrere til at opofre deres egen Fornøielse og Roe,
for at undertrykke deres Lige; er det ikke et Navn
efter Døden, hvoraf de selv nyde mindre end
Smagen af et Æble? Den Gierrige, som ud¬
suer sin fattige Næste, og nægter sig selv endog
Livets Nødvendigheder, for at betragte sine døde
Skatter, har han for al sin Møie en Fornøielse,
der er saa naturlig, som Synet af en skiøn
Frugt? Disse Folk, hvoraf nogle dog ville an¬
sees for at være meget kloge, og ere det virkelig,
bygge alle deres kloge Foretagender paa en Pas¬
sion, som i sig selv er mindre naturlig og mere
daarlig, end den, som fristede Adam til at spise
af det forbudne Træ. Lad os derfor heller ynke
end laste ham; thi vi have megen Aarsag til at
troe, at det klogeste Menneske i det mindste en¬
gang i sit Liv har gjort noget, der var ligesaa daar¬
ligt. Ty. Men var det da ikke og for haard en
Straf for saadan en Handling, for at spise en
Frugt? og hvorfor havde Gud just forbudet ham
noget, der synes ikke at kunne have været saa
ondt? Ph. Vi vide hverken, hvad det var for en
Frugt, eller hvor skadelig den var; Adam har
uden Tvivl tænkt ligesom De, at den vel ikke var
