43!
saa ond; thi saaledes tænker ethvert Menneske,
naar han giør noget, som han veed at være ondt.
Naar Passionerne ikke kunde forlede Forstanden
til ganske at undskylde en ond Handling, er den
sidste Tilflugt, at den vel ikke er saa ond; men
er det ikke altid ondt nok at giøre det, som er for¬
budet? Jo ringere det er, og jo lettere vi kunne
lade det, des større Onde er det at giøre det, især
naar det forbydes os af en Person, som har me¬
gen Ret til at befale, og til hvis Viisdom og God¬
hed vi bør have stor Tillid. T9. Men Adam
kiendte maaskee ikke heller Frugten nok, for at vi¬
de, at den var skadelig? Py. Derfor sagde Gud
ham det. Ty. Men om Gud havde givet ham
saa stor en Forstand, at han kunde have begrebet
det selv, havde han vel ikke giort det? Py. Om
Gud havde givet ham saa stør en Forstand, som en
Engel, maatte der jo dog have været noget til,
som han ikke begreb; thi ellers havde han været
Gud. Dersom der da iblant det, som han ikke
begreb, var noget, som kunde være ham skadeligt,
hvorledes skulde han faae det at vide uden ved en
Aabendaring? Og dersom han ikke vilde adlyde
den, endog naar hans Fornuft ikke begreb Grun¬
den dertil, maarte han engang tilsidst blive ulyk¬
kelig. Siig mig oprigtig, kiere Theages, mener
De, at det vilde gaae Dem vel, dersom De fik
Lov til at giøre alt, hvad De vilde, at spise og
