4 39
derkaste sig; uden den kan ingen Engel være lyk¬
salig; og endnu mere fornøden var den for en
Skabning, som vel var fuldkommen i sin Art,
men dog ikke af den allerfuldkomneste Art, for et
Menneske, som var uskyldigt, men dog endnu
nye i Verden, og som ikke kiendte nok alle Kræf¬
ter i Naturen, for at være lyksalig uden saadan
en høiere Førelse, og uden Lydighed mod denne
høiere Lovgiver. Adams Lyksalighed kunde ikke
være sikker, førend han havde opnaaet en Færdig¬
hed i denne Lydighed, og han overtraadde det
første Bud. J stedet for at undre os over den
ene Feil, som han begik, og som han maaskee i
den øvrige Deel af sit Liv begræd, saa lad os
betænke, hvor ofte vi begaae den samme, hvor tidt
vi opofre de største Pligter for Ting, som ere rin¬
gere end et Æble, hvor tungt det falder os at
lyde Gud og dem, som have Ret til at bestyre
vore Handlinger, hvor tilbøielige vi ere til at fin¬
de noget besynderlig Angenemt i den ringeste
Ting, som forbydes os, og til at handle ligesom
om Gud misundte os den Lyksalighed, hvilken dog
alene er Hensigten af alle hans Befalinger, og
Grunden til al den Lydighed, som han fordrer af
os! For at naae en Færdighed i denne Lydighed,
uden hvilken vor Lyksalighed ikke kan være sikker,
maae det være os nok, at Fornuften og Samvit¬
tigheden siger os, at det er en Pligt. Den
