442
Verker. For en Mand, som tænker som han,
kan det ikke være ligegyldigt, hvortil man bruger
sine Gaver, naar man kuns indlegger Ære.
Han holder det lige saa uanstændigt at kildre Jnd¬
bildningskraften ved en skadelig Vittighed, som
ved et tørt Foredrag at nøde Forstanden til at be¬
undre sig. Som en oplyst eg retsindig Lærer troer
han, at han, efter sin store Mesters Exempel, bør
lære Menneskene at elske Gud af det ganske Hierte,
af den ganske Siel, og med al deres Styrke.
Han troer, at Gud virker paa alle Sindets
Kræfter, og for at forebygge lige saavel Kold¬
sindighed som Vantroe, arbeider ikke alene for
Forstanden, men og for Jndbildningskraften
og Hukommelsen. Han troer, at man ikke
alene bør prøve Sandhederne, for engang at blive
overbeviist; man maae og jevnlig erindre dem,
at Kundskaben ikke bliver kold og død. Til saa
ædelt et Øiemerke har han opofret de ypperlige
Gaver, hvormed Naturen har udrustet ham; og
ligesom han ikke tager feil, naar han holder dette
for at være Hensigten og Amedningen baade
til den gamle Nordiske Poesie, og til det,
som endnu er uendelig høiere, til Indret¬
ningen i de første guddommelige Lovsange,
saa bør vi og giøre ham den Ret, at erkiende, at
han ved at efterligne saa følgeværdige Mønstre,
giør baade sit Fædreneland og sin Orden megen
Ære.
