443
Vi have allerede nogle skiønne Forsøg i Poe¬
sien, af hvilke dog ethvert har sine egne besynder¬
lige Fortrin, ligesom Digternes Gaver ere ad¬
skillige; Men uden at fornærme nogen, tør jeg
sige, at vi endnu ingen Dansk Digt have seet,
som er udarbeidet med mere Critik end denne.
Her er intet tomt hverken i Tanker eller Udtryk,
ingen overflødige, ubeqvemme, forringende
eller overdrevne Talemaader: Verset er over¬
alt fuldt af Tanker, beqvemme og værdige
Udtryk, som ere rigtige uden at være tørre eller
tvungne; tydelige uden at være matte; ædle
uden at være opskruede; høie, og naar det be¬
høvedes, nøle og dristige, uden at være for¬
vovne. De, som ere vante til at ikke agte
meget andet i Poesien end en let Versification,
skulde maaskee finde det nogle Steder haardt,
og ikke saa flydende, som Øret vilde have det;
Men det er en Jndvending, som man til alle
Tider har gjort de Pøeter, som arbeidede med
megen Critik. Horatz og Boileau have og ofte,
og den første langt tiere end Forfatteren, opofret
nogle af disse smaa Skiønheder, for at bemæg¬
tige sig langt større og vigtigere. Saadan en
Tvang er fast endnu mere uundgiengelig i en
Oversættelse end i en Original. En Prosaisk
Forfatter finder Vanskeligheder nok i at opfylde
en Oversætters Forbindelser, uden at røbe en
