444
Slags Tvang. En Poet, som har saa mange
flere Baand, maae føle de samme Vanskeligheder
i en langt høiere Grad. Forfatteren har paa de
fleste Steder lykkeligen overvundet dem; Han
har paa nogle endog forskiønnet sin Original, og
der, hvor han ophører at være Oversætter, over¬
gaaer han sig selv saa meget, at, hvor stor Aar¬
sag vi end have til at ønske flere saadanne Over¬
sættelser som denne, synes hans Gaver til Vel¬
talenheden dog i saa stor en Trang, som vi have
paa gode Forfattere, at være alt for kostbare til
at anvendes paa andet end paa Originaler.
Jeg kan ikke undlade at anføre det Sted,
hvor Forfatteren beskriver en af de værdigste Op¬
rindelser til det Borgerlige Selskab, som Racine
havde forbigaaet. Kiendere skulde uden Tvivl
finde det at være baade det Skiønneste og Læra¬
rigeste, som der nogensinde er sagt i vores Sprog.
O I Velyndere af Menneskenes Kiøn,
Som ved Fortienester kuns søgte Dydens Løn,
Kun manges Velfærd, J, som faderlig anvendte
Det Fortrin, billighed og Viisdom Jer tilkiendte,
O! lever evig her ved Eftermæle sødt!
Hvor end Jer Aske blev adspredt, den hvile blødt!
I Heldte stode der, hvor Faren overhængte,
Der kiendtes Eders Mod, forløste de Betrængte;
Hialp paa uskyldig Sag; ved Raad og Daad forbandt
Den seene Efterslægt, og Hierterne kun vandt.
