452
-V. Om Dyden.
1. Det er ei Dyd, at ei giøre Ondt. 2. Hvo.
intet giør, giør Ondt nok. 3. Den er from,
som kan skade sin Fiende, og ei giør det. 4. Det
første Trin til Dyden er at elske den hos andre.
5. Dyd voxer i Modgang. 6. Hvo, som
saaer Dyd, høster et godt Rygte. 7. Gode
Folk giøre, hvad de Lærde kuns sige. 8. At
lære Godt og Jntet giøre, er at samle Gods og
Jntet nyde.
V1. Om Æren.
1. Gods forloret, intet forloret; Liv for¬
loret, meget forloret; Ære forloret, alt forloret.
2. Bedre Pengeløs end Æreløs. 3. Modet
giør ædel meer end Blodet. 4. Adel her og
Adel der, hvo ædelt giør, vist Adel er. 5. Da
Adam grov og Eva spandt, hvor fandtes da en
Adelsmand? 6. Aldrig var færre Adel, end
naar hver vil være Adel. " En ærnig Mand
agter hverken Roes eller Last.
o11. Om Frygt.
1. Hvo, som frygter Gud, frygter for
Intet; Hvo ei frygter Gud, maae frygte for
Alting. 2. Det er daarligt at frygte for det,
som ingen kan undgaae. 3. Frygt er en ond
Samvittigheds Staldbroder. 4. Frygt bort¬
tager ofte Raad og Sind. 5. Frygt for Skam
