499
den saaledes, at man ikke glemmer at dyrke
sig selv.
Al. Om Nøisomhed.
1. Man skal spise for at leve, ei leve for
at spise. 2. Paa ædrue Nadvere følger roelig
Søvn. 3. Man skal spise sig mæt og ei syg.
4. Man kan spise sig lige saa mæt paa sort Brød,
som paa hvidt. 5. Hvor meget man har, kan
man dog kuns spise for een. 6. For at spise tidt
vel, maae man siden spise ilde. 7. Megen
Spise giør ingen feed. 8. Hvad den Ædrue
tænker, taler den Drukne. 9. Drukken Mands
Glæde er ædrue Mands Sorg.
411. Om Retfærdighed.
1. Giør Ret, og frygt ingen. 2. En
god Samvittighed er en fast Muur og den beste
Skat. Med den soves bedre paa bare Straae,
end med en ond i en Silke=Seng. 3. Ond
Samvittighed har aldrig Roe, den skrækkes af
et rystende Blad og en krybende Muus. 4. Jlde
samlet Gods kommer sielden til tredie Arving.
Æif1. Om Gavmildhed.
2. Giv den Trængende, men ei den Lade.
2. Hvad du giver, det giv gierne. 3. Han
skal tale, som har faaet, og tie, som har givet.
4. Den giver meest, som mindst formaaer. 5. Det
