4179
gerne af det Forbigangne, uden at drage, deraf
adskillige Slutninger for det Tilkommende. J
den største Foranderlighed af Omstændigheder er
Verden sig selv alt for liig, til at ikke kunne slutte
meget af det, som har været, til det, som skal
blive. Alle Nationer i Verden have været un¬
derkastede visse Hoved=Forandringer, som lade sig
forklare af de samme Grunde, endskiønt de ere
skeete til adskillige Tider. Og efter saa mange
Forandringer, som de beboede Lande have været
underkastede, hvad skulde da bevæge os til at
troe, at de menneskelige Ting enten vare mindre
foranderlige, end tilforn, eller at de Forandrin¬
ger, som forestode, aldeles ingen Lighed havde
med det Forbigangne? Er det ikke rimeligere,
hvad den viise Konge siger, at alting er forgienge¬
ligt, og at der er intet Nyt under Solen. De
Riger, som nu blomstre i Verden, skulle engang
blive ligesom de, der for lang Tid siden ere øde¬
lagte, og andre skulle opstaae i deres Sted, hvis
Jndbyggere nu i Enfoldighed ligne vore Fædre.
J Henseende til Hovedforandringerne bliver det
vel vist, at der skeer intet Nyt, og at vi med alle
de Opdagelser, hvoraf vi hovmode os over de
Gamle, skulle prøve engang de samme Afvexlin¬
ger, som de; Men i Maaden kan dog være stor
Forskiel, og nok for at øve deres Jndbildnings¬
kraft, som elske saadanne historiske Gisninger.
