402
der, eller skulle de Store søge at adskille sig
fra Hoven ved enfoldige Sæder og ved sande Dy¬
der? Den første Tilstand synes at være meget
nær; De nyttigste Forretninger ere de mindst
agtede; Magelighed og Lediggang er mere æret
end Virksomhed; Forfængelighed agtes langt
over Fortieneste. Enhver vil synes at være mere
end han er. Man skammer sig ofte ved at giøre
det, som man burde giøre, og sielden eller aldrig
ved at forsømme det; Alle Embedsmænd holde
Fuldmægtige, alle Mødre Ammer, alle skikke¬
lige Folk antage flere Domestiker. Det anstaaer
dem vel undertiden at forsømme deres Embeder,
men ikke at klæde sig selv paa, ikke at gaae til
Fods, ikke at tale selv med Folk, som ere alt for
ringe; og Efterkommerne, skulde de vel blive
bedre end den nærværende Slægt? Skoler og
Akademier staae ledige; Det anstaaer neppe skik¬
kelige Folk at lade deres Børn studere, i det
mindste have de mange Ting at lære, som ere
meget vigtigere end at opfylde Pligterne af deres
Stand. Naar vi derimod betænke paa den an¬
den Side, at alting foragtes, saasnart det
bliver almindeligt, synes det og at være rimeligt,
at den Tid snart maae komme, da Pragten tillige
med meget af det, som kaldes Mode og Velan¬
stændighed, skal tabe sin Anseelse; og de Store,
som dog skulle have noget at giøre, noget, hvor¬
