404
lige med samme Nødvendighederne formere sig
over den Grad, hvortil det er mueligt at bringe
Formuen, om man endog baade opdagede alle
Midler dertil, og altid satte dem i Verk. Men
maaskee skulde alle disse Misbruge engang blive
saa kiendelige, at de mægtigste Nationer skulde
finde det fornødent at indskrænke sig, og alle for¬
dærvelige Maximer indtil Krig og Pragt ophøre.
Det lader, som Statskonsten havde i vore Tider
den samme Skiebne, som Philosophien ved Vi¬
denskabernes Opkomst. Det første en Viden¬
skab begynder at dyrkes, lover man sig gemeenlig
alt for meget deraf. Man falder paa det Kon¬
stige, det Overordentlige, og bygger store Sy¬
stemer, som Efterkommerne maae arbeide paa at
nedrive, for at komme endelig til det Sande og
Naturlige. De nye Systemer i Finantzvæsenet
ere meget metaphysiske; og man begynder alle¬
rede at tvivle om nogle af dem, hvorved man for
nogle Aar siden ventede at finde lige saa mange
Guldminer, som de skolastiske Philosopher ven¬
tede at finde nye Sandheder. Maaskee skal en
fornuftig Tvivl i Statskonsten have lige saa gode
Følger, som den har havt i Philosophien.
4. Near Værdigheder og Ærestegn engang
blive saa almindelige, at det, som Mazarin sagde,
er baade Skam at have dem, og at ikke have
dem, skal da Æren ganske uddøe i Verden,
