409
nøie en Forbindelse, at det ikke er mueligt at have
en grundig Jndsigt i den ene, dersom man er uvi¬
dende i den anden. Det er saadan en Uvidenhed
alene, som hverken bør findes hos retskafne Geist¬
lige, eller retskafne Lov= og Statskyndige; som
har født den Jndbildning, hvilken, desværre,
er saa almindelig iblant os, at en saa kaldet verds¬
lig Mand ikke har nødig at vide meget af Religio¬
nen, og at en Geistlig ikke bør bekymre sig om
verdslige Ting, hvorved man gemeenlig forstaaer
Lovene og Statskonsten. Det blev uendeligt at
opregne alt det Onde, som denne Vankundighed
føder af sig, baade for Religionen og Staten.
For nærværende Tid synes Skylden vel at være
størst paa de verdslige Betienteres Side. En
geistlig Mand tør, om han end vilde, ikke giøre
Staten saa meget godt, som han kan; Man skulde
ellers beskylde ham for at blande sig i fremmede
Ting. Naar en Præst, for ikke at drive Tiden
lige saa unyttig bort, som mange af de verdslige
Embedsmænd, der have godt ved at ikke blande
sig i fremmede Ting, fordi de aldrig have læst
andre Bøger end den Danske Lov, naar en
Præst, siger jeg, drister sig til at skrive noget
om Stats-Huusholdningen, om Lovene, om
Landets naturlige og borgerlige Tilstand; maae
han ikke glemme at undskylde denne formastelige
Gierning. Man skulde ellers tage ham det me¬
