470
get ulde op; og hvad vilde man da ikke tænke,
dersom han understod sig at finde nogen Fen hos
hine erfarne Embedsmænd, som giøre sig en
Ære af at bekiende, at de hverken have Opdra¬
gelse, eller Religion, eller Videnskaber. De
Geistlige ere paa deres Side ikke heller ganske
uden Skyld. Naar vi betænke, hvor ubillig
de, som kalde sig Orthodoxer, dømme om de
fleste Verker, som sigte til at bevise Religionens
Nytte i Staten, hvor færdige de ere til at giøre
Forfatterne til Fritænkere, til Folk, som ansee
Religionen kuns for en politisk Indretning, til
Hobbefianer og Machiavellister, er det da Under,
at de Christne Stats= og Lovkyndige tale i deres
Skrifter saa sielden om Religionen? Det er be¬
kiendt nok, hvor mange ugudelige Meninger man
har søgt at finde i det Verk, som Forfatteren har
kaldet I'Elprit des loix, fordi han deri undersø¬
ger alle Grunde til de menneskelige Handlinger.
Jkke desmindre tvivler jeg, at en Doctor i Sor¬
honne skulde i et stort Verk kunne sige noget, som
gjorde Religionen mere Ære, end det, som
Montesquien siger paa følgende Steder i hans
bekiendte Verk:
&x18. Bog. 1. Cap.
Den Christne Religion, som befaler Men¬
neskene at elske hinanden, vil uden Tvivl, at et
