472
som er kommen ind i Verden, ved de borgerlige
Love, ved Monarkiske og Republikanske Regie¬
ringer, kunde jeg sige forskrækkelige Ting. Naar
det og ikke var fornødent, at Undersaatterne
havde en Religion, var det dog fornødent, at
Prindserne havde en, og at deres grændseløse
Begierligheder bleve tæmmede ved det eneste
Baand, som de, der ikke frygte de menneskelige
Love, kunne have.
En Prinds, som elsker Religionen, og som
frygter den, er en Løve, som lader sig styre ved
en klappende Haand, og formilde ved en venlig
Røst. En, som frygter Religionen, og hader
den, er som de vilde Dyr, der bide i de Lænker,
som holde dem tilbage, naar de ville overfalde
Menneskene. Den, som slet ingen Religion
har, er som dette forskrækkelige Dyr, naar det
misbruger sin Frihed til at sønderrive og opsluge.
Det er ikke Spørgsmaal: om det var bedre,
at en vis Person, eller et vist Folk havde ingen
Religion, end at de misbruge den, som de have?
men, hvilket der er det mindste Onde, enten at
Religionen undertiden misbruges, eller at der
var ingen Religion iblant Menneskene?
For at forringe Afskyeligheden af Gudsfor¬
nægtelse, har man forestillet Afguderiet endnu
værre end det er. Det er ikke sandt, at naar
de Gamle byggede Altere for Lasterne, det da
