479
kunde have uforsonlige Synder: Men en Reli¬
gion, som renser alle Tilbøieligheder; som er
ikke mere nidkier over Handlinger, end over
Begieringer og Tanker; som ikke holder Menne¬
skene ved nogle Lænker, men ved en utallig Mængde
af de fineste Baand; som gaaer videre end til den
menneskelige Retfærdighed, og udkræver en langt
fuldkomnere; som er stiftet for at føre Menne¬
skene stedse fra Fortrydelse til Kierlighed, og fra
Kierlighed igien til Fortrydelse; som fremstiller
imellem Dommeren og Synderen en stor Megler,
imellem den Retfærdige og Megleren en stor
Dommer; saadan en Religion bør ikke have ufor¬
sonlige Synder. Men, endskiønt den giver
alle baade Frygt og Haab, viser den dog nok
tillige, at, om der end er ingen Last, som i sig
selv er uforsonlig, kan dog et heelt Liv være det;
at det var farligt at friste Barmhiertigheden ved
nye Laster og nye Bod; at vi af Undseelse over
den gamle Gield, og som de, der selv ikke kunne
betale, bør frygte for at paadrage os nye, at
fylde Ondskabs Maal, og at fremture deri indtil
Livets Grændser, der hvor den faderlige God¬
hed ophører.
10. Cap.
Om den Stoiske Seet.
De adskillige Philosophiske Secter hos de
Gamle vare lige saa mange Arter af Religions¬
