411
meget mindre til Byrde, som de Belønninger,
hvilke de søgte, vare alle i dem selv; lyksalige
nok ved deres Philosophie alene, troede de, at
andres Lyksalighed var det eneste, som kunde
forøge deres.
Disse Lærdomme af den Stoiske Philosophie,
som Forfatteren af I'Elprit des lom her anfører,
ere i Grunden de samme, som Bayle laster i den
Christne Religion. Saa stor Foragt for sandse¬
lige Ting skulde, efter hans Mening, giøre
Menneskene uskikkede til at besørge deres borger¬
lige Fordele. Montesquien, som kiendte Love¬
nes sande Grunde bedre end Bayle, dømmer
langt anderledes; et System, der er bygt paa
Selvfornægtelse, er i hans Tanker det eneste,
som kan danne gode Borgere, store Mænd og
store Keisere. Men læres denne, Selvfornæg¬
telse ikke langt fuldkomuere i den Christelige Re¬
ligion end i den Stoiske Sædelære? Den Zeno¬
niske Philosophie manglede med alle sine høie
Lærdomme just det, som er det allervigtigste i
Sædelæren, bevægende Grunde, disse bevægende
Grunde, som Forfatteren af I'Elprit des loix
selv nyelig har opregnet, og som han ligner ved
en utallig Mængde af de fineste Baand, hvorved
