418
hele Mennesket og alle dets Tilbøieligheder hin¬
des, uden at glemme engang den naturlige og
billige Egenkierlighed, hvilken i den Stoiske Seet
ganske blev sat tilside. Behøve vi at legge
Aabenbaringen bort for at søge Exempler af de
store Gierninger, hvortil Selvfornægtelse kan
bevæge Menneskene, eller er det meget mere i
dens Historie, at vi finde disse store Siele, som
foragtede Rigdomme, Høiheder, Smerter, For¬
nøielser, for at arbeide alene til Menneskenes
Beste, som uden at være Selskabet til Byrde,
søgte Belønninger alene inden i dem selv, og som
lyksalige nok ved Religionen, troede, at andres
Lyksalighed var det eneste, som kunde forøge
deres? Kunne vi iblant de Christne ikke tælle
mange Antoniner, er Religionen derfor ikke i sig
selv den samme? Det er jo ubilligt, siger Mon¬
tesquien selv, at man vil legge en Religion det
til Last, at den ikke til alle Tider i Verden har
gjort alt det gode, som den kunde giøre. Reli¬
gionen forandrer ikke ganske Naturen; til at være
en Antonin, udkræves mere end høie Grundregler;
Man maatte og besidde hans naturlige Gaver,
leve i lige saa oplyst en Alder, og forhverve sig
de samme Videnskaber som han. De første
Christne manglede disse Hielpemidler. Lad dem,
som i Sindets Gaver ligne Antonin, som leve
i lige saa oplyste Tider, og som besidde alle
