480
selige Forestilllinger, sammenlignede dem, begie¬
rede, valgte og bestyrede Legemets Bevægelser;
med faa Ord: at Forskiellen imellem Mennesker
og Dyr bestod meest i adskillige Grader af de
samme Formuer.
Dersom man fortalte saadant et Menneste,
at der vare Philosopher til, som troede, at et
Dyr ikke havde mere tilfælles med et Menneske,
end et Uhrverk; skulde han, den første Gang,
han hørte det, (thi der er intet saa utimeligt, at
man jo tilsidst kan troe det) finde det lige saa
forunderligt, som om han hørte en af dem,
som kaldtes Egoister, tvivle, om andre Men¬
nesker tænkte lige saa vel som han. Begge
Meninger ere fast lige urimelige. Enhver kan
kuns føle, at han selv tænker, og af Erfarenhed
kunne vi lige saa lidt dømme om det, som fore¬
gaaer inden i andre Mennesker, som om det,
der er i Dyret. Vi maae i begge Tilfælde slutte
af Analogie; og hvor megen Forskiel der end er
imellem Menneskenes og Dyrenes Handlinger,
er Ligheden dog tillige saa stor, at, dersom en
Maskine uden Tanke kunde være fuldkommen nok
til at giøre alt, hvad et Dyr giør, kunde man
ikke tage en Egoist det saa meget ilde op, om han
faldt paa at troe, at der og vare Maskiner til af
menneskelig Skabning. J det mindste troer
eg, at saadan en Philosoph var meget at und¬
