481
skylde, dersom han, uden just at betragte sig
selv som det eneste tænkende Væsen i Verden,
sluttede kuns om nogle Mennesker, at de ikke
vare andet end bevægelige Maskiner. Tusinde
Erfaringer kunde give ham Anledning dertil.
Jeg vil ikke tale om den Forskiel, som der synes
at være imellem en Borger i de polerede Stater,
og en Vildmand; denne Forskiel, som Jndi¬
aneren selv erkiender saa vel, at han kalder Eu¬
ropæerne Aander. Men blant de polerede Na¬
tioner selv, disse, som ikke alene i Levemaade,
Sæder, Videnskaber og Konster, men og ofte i
Farve, Skabning og Anseelse adskille dem nok
saa meget fra de Vilde, som disse fra Aberne
og Castorerne; hvor mange ere der ikke iblant
denne ypperste Art af tobeenede Dyr, som synes
at leve alene for at spise, drikke, sove og vedlige¬
holde deres Art, og om hvilke man skulde sværge,
at de endog talede uden at tænke? Dersom alle
fem Sandser, og saa mange baade indvortes og
udvortes Dele, som Dyrene have tilfælles med
os, ikke ere nok, for at slutte, at det, som er
den første Grund til al Liv og Bevægelse, ogsaa
maae ligne sig selv i alle disse Arter; Kunne vi
intet slutte af alt dette, hvori Dyrene og Menne¬
skene komme overeens, hvoraf skulde vi da be¬
vise det store Fortrin, som vi tillegge os selv, at
det er os alene, som tænke? Deraf, at vi gaae
