482
paa to Been, med Hovedet i Veiret, og have
ingen Haar paa Kroppen? Maaskee af Talen?
Men vi talede jo ikke heller, dersom ikke andre
først havde lært os det. Ere der ikke mange
Nationer til, hvis Røst forekommer os i Begyn¬
delsen lige saa utydelig og uartikuleret, som
Dyrenes Lyde? Hvoraf slutte vi, at Dyrene in¬
tet tænke ved det, som de sige? Er det maaskee
deraf, at mange iblant Menneskene tale uden at
tænke, og at Talen hos os synes ofte at være
mere en Virkning af Vanen end af Fornuften?
Hvor ilde bevise vi da ikke vore Fortrin; og der
er endnu, foruden alle disse Vanskeligheder, et
Spørgsmaal tilbage, som ingen endnu har be¬
svaret, og som vel ingen kan besvare: Kan et
Dyr ikke tænke uden at tale? Er Talen i alle syn¬
lige Skabninger det eneste Beviis af Fornuft, og
det eneste Middel til at forhverve sig tydelige Be¬
greber? J Mennesket er det uden Tvivl saa; men
hvilken Stolthed, at vilde slutte fra det, som er
i os, til det, som er mueligt for alle Arter
af Dyr!
Det er saa naturligt at troe, at Dyrene ligne
os lige saa meget indvortes, som de ligne os ud¬
vortes, og saasnart vi ville nægte det, møde der
os saa mange Vanskeligheder, at det hele menne¬
skelige Kiøn skulde uden Tvivl endnu have været
enig i denne Mening, dersom den ikke just for
