483
dens Rimeligheds Skyld var bleven saa almindelig
og gammel i Verden, at nogle nye Philosopher
holdte det for en Skam, at tænke ligesaa.
Saaledes er i det mindste meget af det Høie,
Selsomme, Forunderlige og Overordentlige i
Videnskaberne bleven opfundet.
De allerældste Philosopher troede, at Sam¬
mensættelsen alene ikke kunde frembringe nogen
nye levende Kraft, meget mindre en Tanke, eller
Følelse. De søgte den første Grund til al Be¬
vægelse, Liv og Fornemmelse i Væsener, som
vare adskilte fra Materien, hvis Hoved=Egen¬
skab, efter den almindelige Erfarenhed, er, at
modstaae Bevægelsen, og at søge Hvile. Efter
den Pythagoræiske og Platoniske Philosophie var
alting besielet, fra de himmelske Legemer af, ind¬
til den mindste Jnseet og Plante. Denne
Mening blev gammel. Aristoteles vilde stifte
en nye Seet; Han vilde sige noget, som Plato
ikke havde tænkt, og giorde derfor alle Væsener
til Maskiner; Jntet i Naturen, ikke engang i
Mennesket, blev undtaget fra denne Regel. Men
han var tilsidst selv forlegen med sit System.
Efter at han havde erklæret Tanken selv for en
Virkning af blot mechaniske Regler, og gjort
Sielen til intet andet end Legemets Form, for¬
nam han af de almindelige physiske Erfaringer,
at Bevægelsens første Oprindelse ikke engang
