484
kunde forklares af denne Mechanik. Han antog
derfor af Nød en første Bevæger; denne var
Aristotelis Gud; det var det eneste imma¬
terielle Væsen, som han erkiendte; men den
satte kuns alle Ting i Bevægelse ved et
Stød. Tanke og Følelse, meente han, kunde
Materien nok give sig selv, i det mindste behøve¬
des dertil ikke mere end Figur og Bevægelse.
Efter at den Christelige Religion i nogle Aar
havde undertrykt denne mechaniske Philosophie,
blev den af des Cartes opvarmet igien. Reli¬
gionen nødte ham til at giøre en Undtagelse i Hen¬
seende til Mennesket, hvilken dog hængte saa ilde
sammen med hans Lære-Begreb, at man har
Aarsag til at tvivle, om han troede det selv;
Alle Dyr vare efter dette System Maskiner, og
Mennesket havde alene en Siel. Dette er uden
Tvivl Oprindelsen til den store Forskiel, som
man siden har gjort imellem Mennesker og Dyr.
Tilforn bleve de i alle Systemer betragtede paa
een Maade; man tillagde dem enten alle Siele,
eller betragtede dem alle som Maskiner. Des
Cartes, som vilde forklare alle Dyrenes Hand¬
linger af mechaniske Grunde, og som tillige af
Undseelse for Religionen ikke torde tillegge Mate¬
rien en Kraft til at tænke, fradømte Dyrene
baade Siele og Forstand, og lod dem ikke beholde
uden det, som man kalder Instinet.
