485
Dette Ord Jnstinct, som synes at sige no¬
get, endskiønt det som ottest siger Intet, er i
Philosophien ungefær hvad Attractionen er i
Naturlæren, et Begreb, som forsvinder, saa¬
snart man foretager sig at opløse det. Det er
enten et Stød, saadant, som det, der sætter
Legemerne i Bevægelse, som Elasticiteten i en
Fieder, eller Tyngselen af Loddet i et Uhr; og af
saadant et Stød kommer vel ikke Kierlighed,
Glæde, Had, Frygt og andre Drifter, som vi
finde hos Dyrene: Eller det er en virkelig Be¬
gierlighed, som opvækkes af visse Forestillinger,
og altsaa sætte et tænkende Væsen forud. En¬
ten er saadan en Begierlighed kommen af tydelige
og fornuftige, eller af utydelige og sandselige
Begreber; J det sidste Tilfælde kalde vi Begier¬
ligheden en Passton, og andet fornuftigt Be¬
greb kunne vi ikke giøre os om Jnstincten.
Jnstinet, ret forklaret, sætter altsaa i det
mindste Tanke forud, om ikke altid Fornuft,
og den kan lige saa lidt være en Virkning af
blot mechaniske Regler, som de menneskelige
Tilbøieligheder.
Den Cartesianske Philosophie gjorde imid¬
lertid Lykke; thi det Selsomme har altid fun¬
det Tilhængere; Den blev endog efter nogle
Forfølgelser tilsidst mægtig nok til at fortrænge
den Scholastiske Philosophie af de Theologiske
