505
Straf. Men Fordærvelsen i Religionen var
selv en Virkning af borgerlige Laster, af en falsk
Statskonst, af Hyklerie, og Magelighed; Je¬
roboam opreiste af en falsk Politik Kalve i Bethel
og Dan, og der fandtes strax Hyklere nok, som
tilbade dem. Man byggede Altere paa Høiene,
og nogle af de gode Konger selv vare saa svage,
at de taalte det. Dog vare der endnu mange,
som søgte Templen i Jerusalem, og som i Lær¬
domme og udvortes Dyrkelse bevarede den sande
Religion; iblant disse vake endog nogle, som
toge sig Religionen meget nær. De plagede,
som Propheten siger, deres Siele med Faste,
de heldede deres Hoveder som Siv, og
lagde sig i Sække og Aske. Men de lode
ikke den Fortrykte frie, de deelede ikke deres
Brød med den Hungrige, de klædte ikke de
Nogne, deres Hænder vare besmittede med
Blod. For disse Laster var det, at Gud hver¬
ken fandt Behag i deres Faste, eller hørte dem,
naar de raabte. Fordærvelsen gik endog saa
vidt, at den tilsidst undertrykte den almindelige
og sunde Fornuft. J stedet for at dyrke For¬
standen, og beskieftige sig med nyttige Ting, op¬
fyldte de deres tomme Siele med forfængelige
Ønsker. De forlode dem, siger Skriften,
paa Intet, de talede Forfængelighed, und¬
sangede Møie og fødde Uret. Alle Forsøg til
