506
Forbedringer vare forgieves, fordi man tvivlede
endog om de klareste Sandheder, og fandt uover¬
vindelige Vanskeligheder i de allerletteste Ting;
Derfor, siger Propheten, at de følte dem
for, som den Bunde efter Væggen, og
flødte an om Middagen, som i Tusmørtet.
Saadan en Fordærvelse, som følger af Sikker¬
hed og af Mangel paa Opvækkelser, kan ikke
forestilles bedre, end under det billede af stille¬
staaende Vand. Skriften bruger just selv denne
Lignelse. Moab, siger en af Propheterne,
har været tryg af sin Ungdom, og ligget
stille paa Bærmer, den er ikke tømt af et
Kar i et andet; derfor bliver hans Smag
hos ham, og hans Lugt er ikke forandret.
En anden Prophet bruger den samme Talemaade
om Jerusalems Fordærvelse, naar han siger:
At Gud vil hiemsøge det Folk, som ligger
paa deres Bærme, og som siger i sit Hierte,
at Herren skal hverken give Godt eller Ondt.
Saadanne Bærmer ere onde og fordærvelige Va¬
ner, som det menneskelige Sind inddrikker ved
en lang Sikkerhed, og som siden ere lige saa
vanskelige at udrødde, som Smagen og Lugten
af et fordærvet Kar. Forstanden bliver ved Va¬
nen tilsidst saa forblindet, og Hiertet saa føles¬
løst, at det røres hverken af Ondt eller Godt.
